• Hjem
  • Andre siger…
  • Meditationskurser
  • Mød Mark
  • Therapy in English
  • Presse
  • Kontakt

Psykosyntese psykoterapeut Mark Colclough afholder meditationsforløb for private og erhvervslivet i København K

Psykosyntese psykoterapeut Mark Colclough afholder meditationsforløb for private og erhvervslivet i København K

Hvad er meditation? »

Meditation og helbredet

Kære besøgende,

Det siges at det er sundt, at meditere. Passer det, eller er der igen blot tale om en alternativ behandlingsmetode, der udgiver sig for at kunne mere end alle de andre “derude”?
Jeg har her samlet sammen på de forskningsresultater, jeg har fundet hist og her.
________________________________________

Forskning om meditations indvirkning på helbred og fysiologi

Forbedret ordning i hjernens funktion

EEG betyder Elektroencefalografi. EEG er en måling af hjernens elektriske aktivitet gennem elektroder placeret på centrale områder af hovedet, over hjernebarken. Denne analyse påviste målbart øget EEG koherens i den enkelte hjernehalvdel og de to hjernehalvdele imellem (interhemisfærisk koherens) under meditation (TM). EEG koherens er det kvantitative udtryk for graden af ordning af hjernebølger. Hos en mediterende, der lige har lært at meditere, øgedes EEG koherensen under meditation. Hos en person, der havde mediteret i 2 år, fandt man en spredning af områder i hjernen med koherens selv før meditationen begyndte, spredning af koherens til høje og lave frekvenser halvvejs gennem meditationen og fortsat høj koherens i en periode efter meditationen.

Psychosomatic Medicine 46: 267-276, 1984

Naturlig ændring i åndedræt

Udvalgte personer blev testet for ændringer i deres åndedræt under meditation (TM). Åndedrætsfrekvensen faldt fra 14 åndedrag per minut til omkring 11 åndedrag per minut, som tegn på at meditation udløser en tilstand af afslapning. Ændringen i åndedrætsfrekvensen skete naturligt.

Americal Journal of Physiology, 221: 795-799, 1971

Lavere blodtryk

I et klinisk eksperiment med ældre Afro-Amerikanere med en gennemsnitsalder på 66, med bopæl i et byområde, blev meditation (TM ; Mindfulness) sammenlignet med den mest udbredte afslapningsteknik. Personer som havde et moderat øget blodtryk blev tilfældigt udvalgt til meditation, Progressiv Muscle Relaxation (PMR) eller konventionel behandling. Over en 3-måneders periode faldt blodtrykket (det systoliske og diastoliske blodtryk faldt med respektive 10.6 og 5.9 mm Hg i meditationsgruppen, og 4.0 og 2.1 mm Hg i PMR-gruppen og næsten ingen forandringer i gruppen, der modtog den konventionalle behandling. En lignende undersøgelse foretaget på Havard Universitet fandt lignende resultater.

Journal of Personality and Social Psychology, 57: 950-964, 1989

Bremsning af aldringsprocessen

Biologisk alder måler hvor gammel en person er fysiologisk. Som gruppe betragtet, var langtids- mediterende som havde mediteret (TM) i mere end 5 år, i gennemsnit fysiologisk 12 år yngre end deres kronologiske alder, indikeret ved reduceret blodtryk, forbedret syn og forbedret hørelse. Korttidsmediterende var fysiologisk 5 år yngre end deres kronologiske alder. Analysen tog højde for effekterne af diæt og motion.

Journal of Neuroscience, 16: 53-58, 1982.

Mindre behov for behandling

En analyse af det statistiske materiale i et sygeforsikringsselskab på mere end 2.000 amerikanske forsikringstagere, der alle havde mediteret (TM) i mere end 5 år viste, at de mediterende havde halvt så mange hospitalsindlæggelser og lægebesøg end andre grupper af forsikringstagere i samme selskab med tilsvarende alder, profession, køn og forsikringsbetingelser. Forskellen mellem mediterende og ikke-mediterende, målt på antallet af indlæggelser og lægebesøg, øgedes jo ældre grupper der blev analyseret på. De mediterende havde færre tilfælde af lægebesøg og indlæggelser målt på i alt 17 behandlingsområder, herunder 87% færre indlæggelser p.g.a. hjertesygdomme og 55% færre p.g.a kræft.

Psychosomatic Medicine, 49: 493-507, 1987

Kolesterol

Et langtidsstudie over 11 måneder påviste at kolesterolmængden faldt betydeligt gennem meditation (Zen) hos patienter med høje kolesteroltal, sammenlignet med en tilsvarende gruppe af ikke mediterende.

Journal of Human Stress, 5: 24-27, 1979

Forskning om meditations indflydelse på stress

Dybere niveauer af afslapning

En omfattende statistisk, en såkaldt ”meta-analyse” sammenlignede resultaterne af 31 psykologiske analyser om meditation (TM) og afslapning med lukkede øjne. En meta-analyse er en videnskabelig fremgangsmåde, hvormed man kan lave sammenfattende konklusioner på store mængder data. Meta-analysen vurderede tre nøgleindikatorer for afslapning og fandt at meditation giver en langt dybere niveau af afspænding end blot afslapning med lukkede øjne. Analysen viste, at åndedrætsfrekvensen og hjertefrekvensen falder og den basale hudmodstand øges, betydeligt mere under meditation end ved afslapning. Interessant var også, at umiddelbart før meditationen påbegyndtes slog de positive faktorer igennem, indikerende at en reduceret psykologisk stress gennem meditation er akkumulerende.

American Psychologist, 42: 879-881, 1987

Fald i mængden af stresshormoner

Plasma kortisol er et stresshormon. Denne analyse påviste, at mængden af stresshormonet plasma kortisol faldt under meditation (TM), men ikke ændredes signifikant hos personer i en kontrolgruppe, der udøvede en afslapningsteknik.

Hormones and Behavior, 10: 54-60, 1978

Kolesterol

Et langtidsstudie over 11 måneder påviste, at kolesterolmængden faldt betydeligt gennem meditation (Zen) hos patienter med høje kolesteroltal, sammenlignet med en tilsvarende gruppe af ikke mediterende.

Journal of Human Stress, 5: 24-27, 1979

Fald i afhængighed af cigaretter, alkohol og stoffer

En statistisk meta-analyse af 198 uafhængige behandlingsresultater fandt, at meditation (TM)frembringer et signifikant større fald i brugen af tobak, alkohol og ulovlige rusmidler, sammenlignet med både standardbehandlinger som rådgivning, medicinering, afslapningstræning og forebyggende behandlinger, såsom evnen til at modstå gruppepres og til at øge den personlige udvikling. Meta-analysen inkluderede både hårde misbrugere og moderate brugere af rusmidler. Hvor effekten af konventionelle programmer typisk falder drastisk efter omkring 3 måneder, viser effekten af meditation en fuldstændig afholdenhed af tobak, alkohol og ulovlige rusmidler på mellem 50% og 89% over en undersøgelsesperiode på 18 – 22 måneder.

Alcoholism Treatment Quarterly, 11: 13-87, og International Journal of the Addictions, 26: 293-325, 1991


Forskning om meditations indflydelse på lederskab, ledelse, job og personlig udvikling

Øget opfattelsesevne og hukommelse

Universitetsstuderende som blev undervist i meditation (TM), viste signifikante forbedringer i resultater i en test over 2-uger af opfattelsesevne og en korttids test af hukommelse, gående ud på at genkalde bogstavssammensætninger, der blev vist med høj frekvens. De blev sammenlignet med personer, der blev tilfældigt udvalgt til at slappe af 2 gange om dagen lukkede øjne.

Memory and Cognition, 10: 207-215, 1982

Øget selv-aktualisering

Selv-aktualisering betyder at forstå mere af ens indre potentiale, udtrykt på alle niveauer af livet. En statistisk meta-analyse af 42 forskellige og uafhængige studier viste at effekten af meditation (TM) på selv-aktualisering er betydeligt større end andre former for afslapning.

Journal of Social Behavior and Personality, 6: 189-248, 1991

Øget kreativitet

Denne analyse anvendte den såkaldte Torrance Test of Creative Thinking for at måle rumlig og verbal kreativitet i en kontrolgruppe og i en gruppe, som lærte at meditere (TM). I en test fem måneder senere skorede gruppen af mediterende signifikant højere på rumlig kreativitet og på verbale færdigheder.

Journal of Creative Behaviour, 13: 169-190, 1979, og Dissertations Abstracts, 38 (3372 – 2273), 1978

Øget intelligens

Universitetsstuderende som udøvede meditation (TM) regelmæssigt øgede deres intelligens signifikant over en 2-års periode, sammenlignet med en kontrolgruppe. Resultatet stemmer overens med resultaterne fra to andre analyser, der viste øget IQ hos mediterende.

Personality and Individual Differences, 12:1105-1116, 1991, og Perceptual and Motor Skills, 62: 731-738, 1986

Øget selv-opfattelse

En måned efter at være startet på at meditere (TM), oplevede de mediterende en øget selv-opfattelse, sammenlignet med før de lærte at meditere. De mediterende udviklede en mere markant selv-opfattelse og oplevede ”det faktiske selv” som værende betydeligt tættere på ”det ideelle selv”. Ingen tilsvarende ændringer blev bemærket hos kontrolgrupper.

Journal of Psychology, 4: 206-218, 1976

Øget produktivitet

I dette studie udviste personer praktiserende meditation (TM), signifikant øget fremskridt på jobbet, sammenlignet med personer i kontrolgruppen. Jobudbytte og jobtilfredshed øgedes mens ønsket om jobskifte faldt. Medarbejdere på alle organisationsniveauer fik udbytte af at praktisere meditation.

Academy of Management Journal, 17: 362-368, 1974

Forbedrede relationer på job

Denne analyse fandt signifikante forbedringer i relationer med afdelingschefer og kolleger efter en i gennemsnit 11 måneders praktisering af meditation (TM), sammenlignet med en kontrolgruppe af ikke-mediterende. Mens de mediterende tilkendegav en mindre iver efter forfremmelse (indikeret ved nedsat karrierefokus) oplevede deres kolleger, at de mediterende bevægede sig hurtigt fremad. Medarbejdere på alle niveauer af organisationen oplevede fordele ved at praktisere meditation.

Academy of Management Journal, 17: 362-368, 1974

Øget afslapning og nedsat stress

Denne undersøgelse over 3 måneder af ledere og medarbejdere som praktiserede meditation (TM) regelmæssigt i en Fortune 100 produktionsvirksomhed (Puritan-Bennett Corporation) og i en mindre distributions- og salgsvirksomhed i Philadelphia, USA, viste at mediterende udviste en større fysiologisk orienteret afslapning, nedsat angstfølelse og nedsat anspændthed på jobbet, sammenlignet med en kontrolgruppe af ikke mediterende med tilsvarende ansvarsområder i de samme virksomheder.

Anxiety, Stress and Coping International Journal, 6: 245-262, 1993

Forbedret sundhed og flere sunde vaner

Ledere og medarbejdere i to virksomheder praktiserede meditation (TM) regelmæssigt, forbedrede signifikant deres generelle fysiske helbred, mentale velvære og energi, sammenlignet med en kontrolgruppe af ikke mediterende med tilsvarende ansvarsområder og i de samme virksomheder. De mediterende berettede om et signifikant fald i helbredsproblemer som hovedpine, rygsmerter, forbedret søvnkvalitet og en signifikant nedsættelse i brugen af alkohol og cigaretter, sammenlignet med medarbejdere i kontrolgrupperne.

Anxiety, Stress and Coping International Journal, 6: 245-262, 1993

Mange kærlige hilsener,
Mark

Tags: Meditation og helbredet

Skrevet i FAQ Meditation, Meditation og helbredet

Kommentarer er lukket

  • Psykoterapeut,
    foredragsholder
    og meditationslærer
    Mark Colclough

    Profil

    Mine værdier

    Som fuldtidspraktiserende psykoterapeut tilbyder jeg terapeutisk støtte både individuelt og til par. Jeg har erfaring med en bred vifte af udfordringer der bringer folk i terapi.

    Min praksis finder sted centralt i København. Jeg er under individuel supervision, der følger standarden af engelske "UK Council of Psychotherapy", der stiller høje krav til etisk beskyttelse og sikkerhed for klienterne.

    Jeg tilbyder også undervisning i meditation, baseret på psykosyntese og tibetanske meditations teknikker. Foreningen af psykoterapi og meditation bringer glæde og mening til mit liv.

    Klik på "Kontakt" knappen foroven for at se hvordan vi kommer i forbindelse med hinanden.

    Nærvær er alt

  • Nyeste artikler

    • Therapy in English in Copenhagen
    • Gratis meditations MP3
    • Feedback fra erhvervslivet
    • Nærvær og meditation
    • Feedback på meditation hos Mark Colclough
    • Spørgsmål og svar til meditation
    • Meditationsskamler til salg
    • Hvad er meditation?
    • Meditation og helbredet
  • Faste artikler

    • Psykosyntese psykoterapeut Mark Colclough afholder meditationsforløb for private og erhvervslivet i København
    • Andre siger…
    • Meditationskurser
    • Mød Mark
    • Therapy in English
    • Sitemap
    • Presse
    • Kontakt
    • Hjemmesider på dansk

      • Meditation i København
      • Parterapi i København
      • Terapi i København
    • Homepages in English

      • English therapy in Copenhagen
  • Nyhedsbrev

    Vil du tilmeldes nyhedsbrevet, der udkommer ca. én gang pr. kvartal under princippet "lidt men godt"?

    E-mail:

    Tilmeld
    Afmeld



All rights reserved. 2011 | Psykoterapi i København | Parterapeut i København | Skypeterapi Worldwide | Therapy in English in Copenhagen | Meditation i København | Theme